ASG Streetdance

Alder:
20-99
Pris:
1.395,00 DKK
10/09/2025 - 26/04/2026 VIA, Campus C, A3.02 Onsdag 17:30-19:30 Instruktør: Emilie Schjoldager Lotte Fuusager Maria Agerbæk
Beskrivelse

Fortræninger

Onsdag 27. august 17:30-19:30 på VIA - lokale A3.02
Onsdag 3. september 17:30-19:30 på VIA - lokale A3.02

 



Udtagelse

7. september kl. 13.00-17.00, Frederiksbjerghallerne - Idrætshal 1
Vestergårdsgade 5, 8000 Aarhus c

 



I år gentager vi successen på ASG Streetdance med Emilie Schjoldager, Lotte Fuusager og Maria Lodahl Agerbæk i spidsen. 

Sammen har vi lavet et fantastisk program for denne sæson, og vi glæder os helt vildt! Maria holder styr på det administrative, hvortil Lotte og Emilie har ansvaret for træningerne og begge har flere års erfaring som danseinstruktører. 

Du kan forvente et godt mix af stilarter med primært fokus på Hiphop, Girly, Afro, Commercial, House og Dancehall. Vi inviterer desuden en række dygtigere koreografer ind i løbet af sæsonen, så I kan glæde jer til en spændende og varieret undervisning!

Til træningerne vil vi have fokus på at lære forskellige koreografier, hvor vi også vil nørde med detaljer, men mest af alt bare have en fest, hvor vi bakker op om hinanden. For dette hold er et super socialt hold, hvor vi jævnligt afholder fester, tager en øl efter træning og nyder at være ude til opvisninger som et hold. 

Vi er et øvet dansehold, som vægter koreografier, performance og formationer højt. Derfor kommer vi med et inderligt ønske om, at du som en del af dette hold vil prioritere onsdagstræningerne, opvisningerne samt vores to weekendtræninger.

Hightlightet for sæsonen bliver helt klart vores eget afslutningsshow og videoshoot, som I vil få meget mere info om. 

Så hvis du søger et socialt, seriøst dansehold, er dette hold lige noget for dig. 

Vi glæder os helt vildt  til at se jer til fortræningerne, hvor vi har forberedt to sprøde koreografier. Kom og dans med os, og se om holdet kunne være noget for dig.
 



Opvisninger

ASG Light, DPN, DGI Gallaopvisning, ASG Forårsopvisning, eget afslutningsshow - måske en mere
 



Aflysninger i sæson

Uge 52, 1
 



Forventede udgifter

 Tøj: Omkring 800-1000 kr.

Videoshoot: Omkring 200 kr.
 



Turister

Vi optager ikke turister på holdet, da vi gerne vil optage dem, som kan deltage hele sæsonen.
 



Instruktørbeskrivelse

Lotte: Jeg har været instruktør på Streetdance sidste sæson og derudover danset på Streetdance de sidste 5 sæsoner. Har inden da danset flere forskellige stilarter på en danseskole i godt 10 år og gået til konkurrencer i både hiphop og disco. Er særligt glad for commercial hiphop.

 

Emilie: Jeg har været danser på Streetdance i fem år og var træner på holdet det sidste to sæsoner. Mange års erfaring som elitedanser på hiphop- og showhold i Århus og har også undervist i hiphop på diverse workshops og hold. Jeg har særlig erfaring med girly style, hiphop og bruger også gerne elementer fra stilarter som dancehall og twerk.

 

Vi glæder os for vildt til en sjov sæson! :-D

 

Pris: 1.395,00 DKK


Jeg har ingen profil - Opret og tilmeld Jeg har en profil – Login og tilmeld
Streetdance
Maria Agerbæk

Instruktør

Streetdance
Emilie Schjoldager

Instruktør

Streetdance
Lotte Fuusager

Instruktør

10