Prøvetræninger
Mandag 8. September 20:00-22:00 på SFI
ASG fusion er et nyt og frisk 18+ danse- og rytmehold. Hvis du drømmer om at blive en mere alsidig bevæger og fordybe dig indenfor flere forskellige stilarter - og endda blande dem, så er dette måske holdet for dig.
Vi kommer blandt andet til at arbejde med hiphop, house, rytmisk gymnastik, dancehall og floorwork - alt godt fra godteposen. Den perfekte fusion af dans, rytme og hygge, til dig der også vil det hele.
Holdet kommer til at arbejde sig hen mod en opvisning, der vises til foråret.
Vi ønsker at skabe et rum med fokus på træning, udvikling og udfordring med plads til at være sociale, hygge og have det sjovt sammen.
Opvisninger
Vi forventer at deltage i ca. 5 opvisninger i løbet af sæsonen.
Aflysninger i sæson
Uge 42, 52, 1, 14, 15
Forventede udgifter
Man kan forvente en udgift ca. 500 kr ud over kontingent til tøj. Plus eventuelle udgifter ifm. stævner.
Ekstratræninger
Der kommer som udgangspunkt ikke til at afholdes ekstratræning, men der er mulighed for forlængelse af den ugentlige undervisning fra 1,5 time til 2 timer ifm. opvisninger, hvis der bliver brug for mere tid til finpudsning.
Turister
Turister er velkomne på holdet.
Instruktørbeskrivelse
Tilde Møller Nielsen:
Jeg er 22 år gammel og den kommende sæson skal jeg blandt andet danse med X Dance Collective. Før har jeg taget forskellige danseklasser i Aarhus, gået på Bernsholdet, gennemført Aarhus Dance Education og er netop hjemvendt fra et semester på Ollerup Gymnastikhøjskoles danselinje.
Lærke Kjær:
Jeg er 21 år gammel og er også lige kommet hjem fra gymnastikhøjskolen i Ollerup, hvor jeg gik på rytmelinjen. Inden da har jeg danset en masse på Planum, hvor jeg bl.a. har gået på F.O.C., konkurreret til EM i Street Dance og taget en masse forskellige timer i forskellige stilarter. Derudover har jeg lavet rytme i Aarhus og på Vesterholdet.
Nikoline Agnete Mejer:
Hejsa! Jeg er 19 år gammel og er lige kommet hjem fra et skønt semester på Ollerup Gymnastikhøjskole hvor jeg havde rytme linjen. De seneste år har jeg gået på diverse rytmehold her i Aarhus, blandt andet Aarhus rep også har jeg danset på momentum de to sæsoner.
Instruktør
Instruktør
Instruktør