Kontoransat søges

Studiejob: Regnskabsansvarlig og web-administrator

Synes du, at foreningsarbejde er super fedt?
Vil du have indsigt i foreningsledelse og økonomi, mens du får erfaring med bogføring, kommunikation og samarbejde? Alt sammen i et fællesskab af frivillige? Så er det dig, vi søger!

Aarhus Studenter Gymnastik & Fitness (ASG) er en af Aarhus’ største studenterforeninger med et medlemsantal på 400-500 medlemmer indenfor både gymnastik og fitness. Vi søger en kontoran- svarlig til at varetage foreningens økonomi og administration samt indgå aktivt i foreningens fællesskab.

Primære arbejdsopgaver

  • Besvare henvendelser på foreningens e-mail
  • Styre foreningens økonomi i dialog med foreningens bestyrelse
  • Bogføring og årlig regnskabsafslutning samt præsentation heraf på den årlige generalforsamling
  • Hjemmesideopdateringer og ændringer
  • Søge tilskud til foreningen samt øvrigt administrativt arbejde
  • Deltage i foreningens bestyrelsesmøder (denne del af jobbet er ulønnet)Udover arbejdsopgaverne har du i høj grad selv mulighed for at præge dit arbejde i forbindelse med månedlige bestyrelsesmøder, hvor du kan påtage dig opgaver, der hjælper foreningens ud- valg med deres arbejde (PR, gymnastik, fitness & arrangement).

Dine kvaliteter

  • Du er god til at samarbejde med andre og kan også arbejde selvstændigt og struktureret.
  • Du er fleksibel og villig til at arbejde mere i nogle perioder end andre, f.eks. ved sæson-start i september, regnskabets afslutning i slut januar samt ved sæsonafslutning i slut juni.
  • Du er pålidelig og formår at planlægge dit arbejde og overholde aftaler og deadlines.
  • Du er serviceminded og kan kommunikere positivt med medlemmerne og frivillige skriftligt såvel som mundtligt.
  • Du er studerende og kan se dig selv arbejde hos ASG i minimum et par år.
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til bogføring, foreningsdrift og reglerne herfor.

Arbejdets form

  • Tid: Jobbet består gennemsnitligt af 5-8 timer om ugen. Styringen af foreningens økonomi sker i høj grad i dialog med foreningens bestyrelse, og det forventes derfor, at du deltager i de månedlige bestyrelsesmøder, hvilket er frivilligt arbejde.
  • Sted: Arbejdet varetages på vores kontor i Aarhus C, men der er til en vis udstrækning mulighed for at arbejde hjemmefra, og du kan planlægge arbejdstiden stort set som det passer dig bedst, så længe deadlines bliver overholdt.
  • Løn: Vi tilbyder en løn på kr. 125,00 i timen plus feriepenge (12,5%), og derudover får du naturligvis et gratis medlemskab til foreningen.

Ansøgning

Vil du høre mere om jobbet, kan du kontakte den nuværende kontormedhjælper, Christian, på mail asg@asg.dk eller formand Mette Wrang Andersen på formand@asg.dk eller telefon +45 28 44 92 16. Du kan læse mere om ASG på vores hjemmeside www.asg.dk.

Din ansøgning og vedlagt CV skal du sende på mail til formand@asg.dk senest fredag d. 18. maj 2018. Du vil modtage en bekræftelse, så snart vi har modtaget din mail. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 24 med jobstart og oplæring ultimo juni.



Aktuelle nyheder

ASG update april 2018

Du kan nu læse ASG Update april 2018, og følge med i hvad...

Læs mere

Kontoransat søges

Studiejob: Regnskabsansvarlig og web-administrator Synes du, at foreningsarbejde er super fedt? Vil...

Læs mere

Generalforsamling 2018

Referat af generalforsamling 7. februar 2018 Valg af dirigent Mette Wrang Andersen...

Læs mere

Dagens program

20 juli 2018

Ingen Events

Se flere dage